Gå til hovedtekst | Gå til kommentarer

Beretninger

Institusjoner

Omsorgen i dag

Kilder

Annet

Aandssvage kvinders børn undersøgt, 13.09.1957

Aandssvage kvinders børn undersøgt – trist resultat

Doktordisputats giver ny og alvorlig viden om de arvelige og sociale følger af aandssvage kvinders fødsler. – Kun godt 10 pct. af børnene var mentalt sunde. – ”Man bør ikke sterilisere færre”

        Nye og alvorlige oplysninger om aandsvagehedens arvelige og sociale følger vil blive givet i en disputats, som en ung psykiater, reservelæge Niels Pape Jepsen, er ved at udarbejde paa grundlag af en undersøgelse, som har omfattet 186 aandsvage kvinders børn. Undersøgelsen vil bringe nyt liv i sterilisations-debatte og blive taget til indtægt for den opfattelse, at sterilisationernes antal i hvert fald ikke bør formindskes. Antallet af mentalt og intelligensmæssigt normale blandt de undersøgte barn har vist sig at være meget ringe.

Fakta

Datering:
1957-09-13
Perioder:
Før HVPU-reformen

Information

        Undersøgelsen har i sit udgangspunkt som nævnt omfattet 186 kvinder, der havde det til fælles, at de var blevet steriliseret efter aandsvageloven i tidsrummet 1940 – 49- efter at have født et eller flere børn. I 174 af tilfældene skyldtes aandsvageheden arvelige forhold, i resten af tilfældene var aarsagerne exogene, udefra kommende: hjernelæsioner etc. 

Ringe begavelse, psykiater, nervøse lidelser
        De 185 kvinder havde inden sterilisationen sat 426 børn i verden. Ikke mindre end 74 af børnene var døde paa undersøgelses-tidspunktet, 20 var dødfødte, og næsten alle de øvrige var døde inden udgangen af det første leveaar. Dødeligheden var ca. fem gange større end normalt. Børn født af aandssvage mødre er altsaa meget lidt livsduelige, hvilket skyldes en kombination af arvemæssige og sociale forhold.
        De resterende 352 børn blev grundigt undersøgt, og det viste sig, at 112 var aandssvage, og 127 maatte karakteriseres som sinker. Tilbage blev 113, som syntes normalt begavede, men da der i denne gruppe fandtes saa mange tilfælde af nervøse forstyrrelser og sværere psykopatier, blev undersøgelsens endelige resultat, at kun godt en tiendedel af de undersøgte børn kunne betragtes som mentalt sunde.
        - Det var endvidere karakteristisk, siger reservelæge Pape Jepsen, at saa godt som ingen af de mentalt sunde boede sammen med deres mor. De fandtes paa et par undtagelser nær alle blandt dem, som var bortadopteret eller anbragt i pleiehjem eller under børneforsorg. Dette viser, at den aandssvage mor i almindelighed ikke slaar til, endda ikke selv om hun bliver gift med en normalt begavet mand. Selv om barnet arvemæssigt skulle blive normalt, vil der være overvejende sandsynlighed for, at det udvikler sig uheldigt, fordi moderen ikke magter sine oppgaver. Det vil næsten uvilkaarligt give anledning til konflikter, naar barnet i en vis alder opdager at det er moderen aldeles overlegent. 

Vanskeligere for den aandssvage at klare sig
        - Hvordan var de sociale forhold?
       - Gennemgaaende meget daarlige, men der fandtes undtagelser. De daarligste sociale forhold fandtes i landkommunerne, hvor børnedødeligheden ogsaa var næsten dobbelt saa stor som dødeligheden i hovedstads-omraadet. De sociale vilkaar spiller i øvrigt meget stærkt ind paa hele spørsmaalet om de aandssvages trivsel. Antallet af sterilisationer varierer f.eks. i overensstemmelse med de samfundsøkonomiske svingninger. I opgangstider – hvilket jo her hjemme vil sige, naar inflationen trænger sig særlig stærkt paa – gaar sterilisationernes antal ned, fordi der er større beskæftigelse og større pengerigelighed. De aandssvage faar lettere ved at klare sig. Tidspunktet for sterilisationens nødvendighed udskydes.
        - Var det saa ikke mest positivt at hjælpe de aandssvage til mere stabile sociale forhold i stedet for sterilisere?
        - Der kan sikkert gøres et og andet i denne retning, f.eks. ved oprettelse af pensionater, hvor de aandssvage kan bo under trygge forhold, og gennem oprettelse af beskyttede værksteder. Men hvad vil fagforeningerne sige? Man maa i øvrigt heller ikke glemme, at selve samfundsudviklingen gør det vanskeligere for de aandssvage at klare sig. Tilværelsen kompliceres i almindelighed, arbejdslivet i særdeleshed. Overfladisk betragtet skulle man tro, at netop selve arbejdsprocessens forenkling skulle begunstige den aandssvages chancer paa det normale arbejdsmarked, men det er ikke tilfældet. Den aandssvage kan ofte gøre god fyldest ved f.eks. et samlebaand, men opstaar der en uforudset situation, en teknisk fejl, formaar han ikke at reagere. Derfor har han vanskeligt ved at konkurrere med den normalt begavede. Derfor bliver det, der kan gjøres for de aandssvage paa dette omraade, temmelig begrænset.

Sterilisation for den aandssvages egen skyld
        - Udviklingen skulle faktisk begrunde flere sterilisationer end hidtil?
        - I hvert fald kan man ikke være interesseret i færre, hverken for samfundets skyld eller for de aandssvages egen. Som psykiater lægger jeg mest vægt paa det sidste hensyn, og jeg har gennem min undersøgelse faaet et stærkt indtryk af, hvor uendelig meget mere kompliceret den aandssvages tilværelse bliver, naar der til alle de øvrige vanskeligheder føjes vanskelighederne med at klare børn og hjem. Min undersøgelse bekræfter ogsaa, at der har været et i høj grad rimeligt grundlag for de stedfundne sterilisationer. Man maatte blot haabe, at flertallet af de 186 kvinder aldrig havde naaet at føde børn.
        - Hvad er det nye ved Deres undersøgelse?
        - Man har i væsentlig grad manglet viden om de arvelige og sociale følger, naar kun een af forældrene var aandssvag. Man har regnet med, at der i saadanne tilfælde ville findes ca. 1/5 aandssvage blandt afkommet. Undersøgelsen viser at tallet er meget højere, og at en stor del af børnene er svært belastet. 

1000 mentalt sunde blandt 10.000
        - Hvad betyder sterilisationerne talmæssigt?
        - Paa grundlagt af undersøgelsen er der fortaget en beregning til brug for aandssvagekommissionen, der jo bl.a. skal tage sterilisations – spørsmaalet op til behandling. Beregningen er usikker paa flere punkter. Bl.a. der i totaltallet af sterilisationer i tidsrummet 1940-49 baade mænd og kvinder, medens undersøgelsesmaterialet kun omfatter kvinder. Vi har imidlertid forudsat, at mænd gennemsnitligt sætter lige saa mange børn i verden som kvinder. Hver kvinde i undersøgelsesmaterialet har gennemsnitligt født 23 børn, hvis sterilisationen, men da denne ofte er gennemført i en ret tidlig alder, er det naturligt, at der ville være født betydelig flere børn, hvis sterilisationen ikke havde fundet sted. 2,3 bliver derfor et minimumstal for de børn, der ville være født, hvis sterilisationen ikke var fortaget.
        Siden aandssvagelovens ikrafttræden i 1934 og til udgangen af 1955 er der steriliseret i alt ca. 4687 efter denne lov. Med et gennemsnit af 2,3 børn pr. patient ville disse 4687 personer have faaet i alt ca. 10.780 børn, hvis fødsel er eller kunne være hindret ved sterilisation i rette tid. Kun ca. 1000 af disse børn ville være mentalt sunde.
                                                                                                            c.

Del med dine venner

Innsendte kommentarer:

Din mening og dine erfaringer er viktige for oss. Vi vil gjerne at du skriver en kommentar eller et minne. Takk for at du legger inn navn og epostadresse, da har vi anledning til å kontakte deg igjen.

Navn:
Epost:
Dette vil jeg si:
Skriv inn tegnene i boksen under.

Vanskelig å se? Prøv et annet bilde
CAPTCHA-bilde
Tegn fra bildet:

Enkelte innlegg kan endres av redaksjonen med hensyn til språk og nødvendig anonymisering. Da kontakter vi deg tilbake. I noen få tilfeller kan hensyn til medmennesker føre til at innlegg ikke blir presentert på sidene.

Under ser du alle tekstene som er registrert fra perioden Før HVPU-reformen.

Bilde til Aandssvage kvinders børn undersøgt, 13.09.1957

Bilde til Aandssvage kvinders børn undersøgt, 13.09.1957

Reservelæge Niels Pape Jepsen

 

"UHØRTE STEMMER OG GLEMTE STEDER" på nett er et dokumentasjonsprosjekt om utviklingshemmedes historie i Norge. Prosjektet er et samarbeid mellom museene SØR-TROMS MUSEUM, AVD. TRASTAD SAMLINGER, EMMA HJORTH MUSEUM, MEDISINSK MUSEUM PÅ NORSK TEKNISK MUSEUM, SVERRESBORG TRØNDELAG FOLKEMUSEUM OG BYMUSEET I BERGEN. Prosjektet er finansiert gjennom midler fra ABM-UTVIKLING. Produksjon © Histos.